Profilbogen i nyt oplag

28 juni 2011

Kun godt en måned efter, at den nye profilbog for Holstebro Kommune blev udgivet, går V-print i gang med at trykke et nyt oplag.
Det kan vel godt kaldes en succesfuld modtagelse!

 

Den nye 264-siders store profilbog er populær hos både borgere, kommune, erhvervsliv og detailhandel. Det skyldes bl.a. filosofien om, at den både egner sig som gave til tilflyttere, kunder og forretningsforbindelser.

 

Den nye profilbog indeholder bl.a. 723 nye billeder og er tilgængelig i både trykt form, som elektronisk udgave på internettet, på usb-stik og i en mini-udgave beregnet til turister.

 

Andet oplag af profilbogen bliver på 3500 eksemplarer, og de vil være klar til salg i begyndelsen af august.