Kreativitet i system

 

Enormt spændende

 

Min styrke er, at jeg arbejder systematisk med overblik og kreativitet, og så er jeg god til at styre arbejdsprocesser. Jeg er vant til at koordinere store opgaver fra idé, layout og godkendelser hos kunden til bestilling af tryk mv. og levering hos kunden.

 

Jeg holder af at arbejde med store og små opgaver i tæt samarbejde med kunderne. Den store udfordring er altid at sætte sig ind i opgaven og finde frem til kundens behov.

 

Når jeg arbejder med en større opgave og en presset deadline, er jeg fuld af gå-på-mod og altid parat til at smøge ærmerne op. Ind i mellem kan en opgave fylde så meget, at jeg laver notater og skriver idéer ned på en lap papir i en sen nattetime…

 

Jeg vil påstå, at jeg i årenes løb har arbejdet med næsten alt inden for den grafiske branche. F.eks. alle former for tryksager, aviser, bøger og blade.

 

For mig er det enormt spændende at få udleveret tekster, billeder, grafik og annoncer, så jeg kan få dem til at gå op i en højere enhed.

 

Det er faktisk det samme, som når jeg i fritiden har noget stof, der gerne skulle blive til en kjole. Men hovsa, der er ikke stof nok. Så må jeg jo finde nogle andre stoffer og sætte sammen med det første, så jeg kan få en hel kjole!

 

I det hele taget holder jeg meget af at bruge fritiden til at kombinere mine kreative evner med kunsthåndværk – bl.a. kaligrafi og håndarbejde med stoffer og garn.

Solveig-Sumborg.ashx