Drømmen gik i opfyldelse

5 oktober 2011

Danmarks største børneteater – Eventyrteatret i København – er historien om en drøm og nogle mennesker, der – som i alle rigtige eventyr – måtte så grueligt meget igennem, før drømmen gik i opfyldelse, og det hele endte lykkeligt.

 

Eventyrteatret har 20 års jubilæum i efteråret 2011. Det markeres med jubilæumsforestillingen ”Herkules” med 90 børn og unge på scenen.
Teaterleder Susanne Vognstrup ville skabe et sted, hvor børn og unge med et særligt talent for sang, dans og skuespil kunne udvikle sig i trygge og professionelle rammer. Målet var at opføre eventyrmusicals for et bredt familiepublikum på etablerede scener.

 

Det begyndte hjemme i hendes egen stue. Siden har Eventyrteatret udviklet sig til en unik institution i det danske teaterliv.